Cytostatika - en liste over stoffer

Cytotoksiske lægemidler er en gruppe af lægemidler, hvis virkning er rettet mod at hæmme eller hæmme processerne ved patologisk celledeling og væksten af ​​bindevæv.

Hvornår er cytostatika ordineret?

Det vigtigste anvendelsesområde for de pågældende lægemidler er behandling af ondartede tumorer, der er kendetegnet ved intens ukontrolleret celledeling (cancer, leukæmi , lymfomer osv.).

I mindre grad er virkningerne af lægemidler i denne gruppe underlagt normale hurtigt opdelte celler i knoglemarv, hud, slimhinder, epitel i mavetarmkanalen. Dette tillader brugen af ​​cytostatika også i autoimmune sygdomme (rheumatoid arthritis, sclerodermi, lupus nefritis, Goodpastures sygdom, systemisk lupus erythematosus osv.).

Som en del af kompleks terapi kan cytotoksiske lægemidler indgives oralt i form af tabletter, kapsler eller som injektioner (intravenøs, intraarteriel, intraluminal, intravitreal). Varigheden af ​​behandlingsforløbet bestemmes af sygdommens sværhedsgrad, effektiviteten og tolerabiliteten af ​​lægemidlet.

Liste over cytotoksiske lægemidler

Cytostatika klassificeres med henblik på bestilling, og denne klassificering er betinget af, at mange lægemidler tilhørende samme gruppe har en unik virkningsmekanisme og er effektive mod helt forskellige former for maligne tumorer. Her er hovedlisten over navne på cytotoksiske lægemidler:

1. Alkylerende stoffer:

2. Alkaloider af vegetabilsk oprindelse:

3. Antimetabolitter:

4. Antibiotika med antitumoraktivitet:

5. Andre cytostatika:

6. Monoklonale antistoffer (Trastuzumab, Ederkolomab, Rituximab).

7. Cytostatiske hormoner:

Cytotoksiske midler til pancreatitis

Ved alvorlig sygdom kan cytostatika (fx fluorouracil) anvendes til behandling. Virkningsmekanismen af ​​disse lægemidler er forbundet med deres evne til at hæmme udskillelsesfunktionen af ​​bugspytkirtelceller.

Bivirkninger af cytostatika

Typiske bivirkninger ved behandling af cytostatika er: