Normen for protein hos børn i urinen

En undersøgelse af barnets urin på en hvilken som helst alder er en usædvanlig vigtig analyse, hvormed børnelæger kan mistanke om forskellige lidelser i urinfunktionen og andre alvorlige sygdomme. Unge forældre ved igen normalt ikke hvordan man korrekt fortolker sine resultater, så de ofte forårsager mødre og dads angst og angst.

En af de vigtigste indikatorer som følge af analysen af ​​daglig urin hos børn er proteinindholdet, hvis overskud kan indikere udviklingen af ​​farlige lidelser. I denne artikel vil vi fortælle dig, hvordan koncentrationen af ​​dette stof skal være i børns urin, og i hvilke tilfælde skal yderligere undersøgelser udføres.

Hvad er den tilladte norm for protein i barnets urin?

Normalt er koncentrationen af ​​protein i et barns urin på en hvilken som helst alder ekstremt lille. Ifølge den almindeligt anerkendte regel bør den ikke overstige 0,14 g / dag. Hvis indekset når 0,15 g / dag, kan barnet allerede diagnosticeres med mild proteinuri.

Samtidig betragtes overskridelse af proteinniveauet i et barns urin som en variant af normen, hvis barnet endnu ikke er 2 uger gammelt. Dette skyldes egenskaberne af hæmodynamikken hos det nyfødte, der er forbundet med en stigning i permeabiliteten af ​​det glomerulære epitel og nyretubuli.

Derudover kræver indsamling af urin til analyse, at visse regler overholdes, så små afvigelser kan skyldes manglende hygiejne hos piger eller fysiologisk phimosis hos drenge. Derfor anbefales det i alle tilfælde at modtage resultaterne af analysen med øgede værdier af proteinkoncentration, at gentage undersøgelsen. Ved bekræftelse af bruddet skal barnet sendes til yderligere undersøgelser for at udelukke alvorlige sygdomme.

Typisk er afvigelsen af ​​protein i urinen hos barnet fra normen forbundet med sådanne årsager som diabetes, alvorlig stress og træthed, dehydrering, forbrændinger og traumer samt forskellige infektionssygdomme og inflammatoriske processer i nyrerne. Den udtalte stigning i forhold til normale værdier indikerer næsten altid så alvorlige lidelser som amyloidose, såvel som nefrotisk syndrom i akut glomerulonefritis.

Nærmere oplysninger om graden af ​​overskridelse af denne indikator og de mulige årsager til dette problem fremgår af nedenstående tabel: