Fordøjelse i den menneskelige tyndtarm

Tarmens rolle i fordøjelsen er meget vigtig, og det kan siges, er det sidste stadium i hydrolysen af ​​mad til de endelige stoffer, der er nødvendige for vores krop.

Generelle oplysninger om den menneskelige tyndtarm

De vigtigste faser af fordøjelsen er indgået i tyndtarmen, som er det længste organ, med et sugefladsareal på næsten 200 kvadratmeter. Det er i denne del af mave-tarmkanalen, at de fleste næringsstoffer, såvel som forgiftninger, toksiner, stoffer og xenobiotika, som indtages ved munden, absorberes. Ud over fordøjelsen, absorptionen og transporten af ​​alle disse stoffer udføres hormonsekretionens funktioner såvel som immunforsvar i tyndtarmen.

Tyndtarmen indeholder 3 afdelinger:

Imidlertid er der ingen klart definerede grænser mellem de to sidste afdelinger.

Alle dele af tyndtarmen er lagdelt og har 4 skaller:

Hvordan er fordøjelsen i tyndtarmen?

Mad fra maven går ind i duodenale sektionen, hvor den er udsat for galde samt bugspytkirtel og tarmsaft. Fordøjelsen i den menneskelige tyndtarm arbejder mere mod absorption af næringsstoffer, og derfor er det her, at den endelige fordøjelse af den spiste føde forekommer ved hjælp af tarmsaft, der består af tre grupper af enzymer. I dette tilfælde er der to typer fordøjelse i tyndtarmen: hulrummet og parietalen. I modsætning til stribet parietal fordøjelse i tyndtarmen bærer omkring 80% af de afsluttende trin af hydrolyse og samtidig absorption af stoffer, der indtages i fødevarer.

Enzymer produceret af tarmkirtlerne kan kun opdele korte kæder af peptider og sukkerarter, som kom der på grund af det foreløbige "arbejde" med andre organers mad. Efter den fuldstændige nedbrydning af fødevareprodukter til glucose , vitaminer, aminosyrer, fedtsyrer, mineraler mv. Finder en vigtig proces af deres absorption i blodet sted. Således er cellerne i hele menneskekroppen mættede.

Endnu udgør cellerne i tyndtarmens epitel et såkaldt mesh, hvorigennem kun fuldstændigt spaltede stoffer vil blive ført igennem, og uændrede molekyler af stivelse eller protein kan f.eks. Ikke trænge ind og transporteres til yderligere "behandling".