Denne sygdom refererer til dermatologiske sygdomme, hovedsageligt af en smitsom-allergisk natur. Årsagen til migrerende erytem er infektionen hos en person med en spirochete som følge af en tikbit . Også denne sygdom kaldes migrerende erytem Afzeliusa Lipshtzytsa.
Symptomer på sygdommen
Symptomer på infektion forekommer afhængigt af kroppens egenskaber i perioden fra 6 til 23 dage efter bidden. Dette er oprindeligt et rødt rundt punkt med skarpe kanter. I dette tilfælde har den en glat overflade uden skrælning og hæves ikke over overfladen af huden.
Over tid vokser stedet i stigende størrelse, mens den indre del begynder at blive blek og i den kan du se papulat - stedet for krydsebittet. Ofte har migrerende erytem dimensioner på mere end 15-20 cm i diameter.
Det skal bemærkes, at en generel tilstand i de fleste tilfælde ikke forringes hos en person, og pletten forsvinder gradvist om et par måneder. Men i nogle tilfælde kan patienter klage over tab af styrke og smerte i musklerne.
Ofte er pletter af kronisk migrerende erytem lokaliseret på benene, under armene, i lårene og skinkerne, i popliteale hulrum. Afhængig af tærsklen for menneskelig følsomhed kan de berørte områder forårsage fornemmelse af prikken, et ønske om at ridse og meget sjældent ømhed.
Der er adskillige eksempler, hvor pletten havde en uregelmæssig "ribbon" form og fanget store områder af kroppen med migrerende erytem.
Diagnose af migrerende erytem
Den hyppigst diagnosticerede migrerende erytem er ikke vanskelig på grund af et klart klinisk billede og tilstedeværelsen af tikbit. Ved analyse af hudskrabninger taget fra det berørte område af huden er der en stigning i gigantiske celler, lobrocitter, ezonofiler og lymfocytter i infiltratet.
Behandling af lidelse
Som regel er behandling i forbindelse med diagnosen migrerende erytem ikke ordineret på grund af sygdommens ufuldstændigt studerede natur. I de fleste tilfælde går erytem uden spor efter en ret lang periode.
I nogle tilfælde bestemmes af en læge, kan antibiotika bruges til at reducere sygdommens timing. Til disse formål gælder:
- vitamin terapi;
- autohemoterapi (indførelse af patientens eget blod i en vene eller subkutant);
- antibiotikabehandling (Erythromycin, Benzylpenicillin, Oletetrin, etc.);
- ultraviolet bestråling;
- eksterne antipruritiske lægemidler (Advantan, Synoderm, Fenistil og Triderm).